Iskias

iskias“Jeg har ondt i min iskias” er et udsagn, kiropraktoren ofte hører, men ikke altid anvendt i den helt rette sammenhæng!

Den korrekte definition af “iskias” er smerter, der stråler fra lænd eller balle ned på bagsiden af lår og underben, til tider helt ud i foden.

Navnet henfører til en stor nerve, der udtræder nederst i lænden, og løber ned gennem benet som beskrevet. Smerterne opstår oftest på baggrund af lændeproblemer eller muskelspændinger i ballen, hvorfor kiropraktisk behandling af disse problemer som regel er effektiv.

Ischias smerter bør desuden undersøges med henblik på at skelne det fra en eventuel diskuprolaps.