En autoriseret behandlingsform

Der findes utallige historier om kiropraktikkens virkning, hvoraf nogle virker så utrolige, at man skulle tro, at der var magi med i spillet. Kiropraktik er godt nok lidt af et mirakelmiddel, men magi er der ikke tale om. Siden år 1991 har kiropraktik været en autoriseret behandlingsform med egen universitetsuddannelse. Der er altså ikke tale om kvaksalveri, men derimod forskningsbaseret videnskab med fokus på at bekæmpe smerter i bevægeapparatet. Uddannede kiropraktorer har været igennem en lang videregående uddannelse og har derved opnået titlen cand.manu., hvilket giver dem forudsætninger for at kunne lokalisere problemer, stille diagnoser og derefter behandle forstyrrelserne i bevægeapparatet.

Større efterspørgsel end nogensinde

Overalt i landet strømmer folk til kiropraktorer som aldrig før, og dette skyldes i høj grad det samfund vi lever i. Vores moderne, meget stillesiddende, samfund kræver sine ofre i form af ryg- nakke og lændesmerter. Vi sidder ned hele dagen, bøjet over vores computer, og denne uhensigtsmæssige stilling er skyld i at danskerne har mere ondt i bevægeapparatet end nogensinde før. De monotone bevægelser vi udfører ved tastaturet hver eneste dag, får musklerne til at spændes, og på længere sigt er de skyld i smerter, der breder sig fra nakken og hele vejen ud i armene.

Undgå smerter

For at undgå smerter er det vigtigt, at man holder sig igang og sørger for at variere sine bevægelser. Den optimale løsning er, at indstille en alarm på sit ur eller sin telefon, der jævnligt kan minde en om, at man skal rejse sig op og lave nogle simple øvelser for skuldre og nakke. Det kan godt være, at man synes at man har travlt på arbejdet, men kroppen skal holde hele livet, og derfor må man også prioritere at holde den ved lige.

Søg kiropraktor

Du kan altså selv gøre meget for at forebygge ømhed og spændinger, men hvis du oplever kraftige og længerevarende smerter i bevægeapparatet, skal du dog altid søge kiropraktor. Du må aldrig ignorere smerten, tag i stedet affære med det samme, og ring til KBH Kiropraktor for råd og bestilling af tid. Jo før du kommer i gang med behandlingen jo bedre – Husk på at små ubetydelige skader hurtigt kan udvikle sig til noget mere alvorligt. Jo længere du venter, jo længere tid går der, før du igen kan komme tilbage til en smertefri hverdag med fuld bevægelighed.