Kasper Johansson

Jeg hedder Kasper Johansson.
Jeg er uddannet massør i 1988 og har siden da taget kurser og uddannelser i et bredt felt af behandlingsteknikker. Mit speciale ligger indenfor idrætsskader, med primær fokus på forebyggelse.
Afspænding, afbalancering og fokus er det, der er de gennemgående værktøjer.
Derudover er jeg uddannet Gendai Reiki Healings Mester af Sensei Doi i 2011.

Jeg har flere kurser og uddannelser indenfor mindfulness, nærværs træning, mentalt træning og ikke mindst i åndedræts- og bevidsthedstræning. At hjælpe med at være tilstede i nuet, altså at være lige her lige nu med det der er, er noget jeg gerne træner andre i.

Jeg ser behandling og det at behandle, som et samarbejde mellem dig som patient og mig (os) som behandler. Du er ekspert i dig og din situation, vi er eksperter i at hjælpe dig videre og tilbage til fuld styrke eller så tæt på som det kan lade sig gøre.

Jeg er også Cand. Mag. Pæd. fra Københavns Universitet med speciale i forandringsprocesser. Den baggrund bruger jeg til at hjælpe, støtte og instruere dig i hvordan du får din sundhed optimeret og transformeret i den retning der er mest gavnlig for dig.