Øget fokus på krop og motion

Vi lever i en fitness-fanatisk tid, hvor det ultimative ideal, for både mænd og kvinder, er en trimmet og sund krop. Denne bølge i samfundet skal selvfølgelig ses som et positivt tegn på, at vi bekymrer os mere om vores sundhed og generelle helbred, men alt med måde, som man man siger. Antallet af folk der dyrker motion er steget kraftigt, men det samme er antallet af folk der overanstrenger deres krop og får skader pga. manglende viden om motionens effekter på bevægeapparatet. Medaljen har altså også en bagside, og i dette tilfælde hedder denne bagside sportsskader.

Medaljens bagside

Motion er essentielt for vores helbred, og der kan ikke opfordres nok til, at man holder sin krop i gang, men det er vigtigt at understrege, at man skal huske at lytte til sin krop og lære dens begrænsninger at kende. Selvfølgelig giver træning med høj intensitet de hurtigste resultater, men ingen kan starte deres løbetræning med at løbe hverken et halvt eller et helt maraton. Hvis man ikke starter stille og roligt ud, har kroppen ikke tid til at tilpasse sig den nye belastning, og chancen for at blive skadet er derfor stor. Mange glemmer at lytte til deres krop, og derfor behandler vi desværre flere patienter med sportsskader end nogensinde før hos Nørrebro Kiropraktisk Klinik.

Sådan kategoriseres sportsskader

Der findes mange forskellige former for sportsskader, men man inddeler dem normalt i tre kategorier, nemlig akutte skader, langsomt opståede skader og kroniske skader. Akutte skader kan fx være fibersprængninger, hvor en eller flere fibre brister som følge af for hård træning. Langsomt opståede skader kan fx være en tennisalbue, som opstår pga. lang tids overbelastning af et bestemt område, og en kronisk skade kan fx være slidgigt i knæ eller skuldre efter mange års overbelastning.

Sådan behandler vi sportsskader

Pudsigt nok får vi flest henvendelser fra folk der enten har fået skader pga. for en for stillesiddende livsstil, eller fordi de har overbelastet deres krop gennem motion – Det er altså udfordrende at finde den gyldne middelvej. Hos Nørrebro Kiropraktisk Klinik har vi stor erfaring med sportsskader, og vi kan derfor hurtigt hjælpe dig med at rette op på dine skader. Vi bruger kiropraktiske tryk, ryk og greb, der har til formål at genoprette kroppens fulde bevægelighed. Vi stiller en diagnose, gennemfører et behandlingsforløb og arbejder med genoptræning, så du opnår fuld bevægelighed i kroppens bevægeapparat og igen er klar til at kaste dig ud i din valgte sport.

Ignorer aldrig smerter i bevægeapparatet

Der er ingen grund til at gå rundt med skader, ring til os for en uforpligtende samtale om kiropraktikkens healende evner, og husk på: Jo længere du venter, jo sværere bliver det at komme skaderne til livs. Hvis du ignorerer små gener, giver du dem frit slag til at vokse sig til alvorlige skader, så tøv ikke med at skride til handling! Hos Nørrebro Kiropraktisk Klinik er vores vision, at optimere vores patienters helbred ved at fjerne smerter i bevægeapparatet. Kiropraktor Jay Nichol har mere end 26 års erfaring inden for faget, og du kan derfor roligt slappe af i tryg forvisning om at du er i gode og kompetente hænder.